Gode legekammerater
På den ene side, er det den ultimative frihed at være selvstændig, og på den anden side, kan det kan være enormt ensomt. Det er meget forskelligt, hvor meget vi drives af at sparre med andre mennesker. Jeg er personligt fuldstændig afhængig af hele tiden at ping-ponge med andre, så for ikke at drive min familie eller mine nære venner helt til vanvid, har jeg fundet nogle legekammerater, der selv er selvstændige.
Vi bruger hinanden til:
- At sparre idéer
- Udvikle på hinandens koncepter
- At diskutere iværksætteri generelt
- At diskutere hvordan det er at have ansatte
- Rådgiver hinanden om vores priser
- Giver hinanden kunder
- Bruger hinandens kompetencer
.
Mine legekammerater er altså mennesker, som har det samme (eller højere) energiniveau, som mig selv. De har masser af overskud, de dømmer mig ikke, de tror på og støtter altid (!) mine idéer og de ser mig aldrig som konkurrent – men istedet kollega – selvom vores arbejdsområder krydser ind over hinandens.
.
Det letter trykket enormt, at jeg ved, at at jeg ser mine legekammerater 1-3 gange hver uge. Så jeg ved, at jeg nok skal få afløb for mine idéer og min energi. Jeg går altid fra deres samvær med mere energi, end jeg kom med.
.
Mine bedste legekammerater er:
.
- Lars Andreas Pedersen (forfatter, kreativ konsulent m.m.) | www.redhair.dk
- Majbritte Ulrikkeholm (forfatter, musiker m.m.) | www.majbritteulrikkeholm.dk
- Bjørn Vidø (lyddesigner til reklamer, punkmusiker m.m.) | www.danskfloede.dk
- Jonas Hjorth (kreativ reklamemand, spoken word DJ m.m.) | www.myspace.com/jonashjorth
- Lisbeth Holten (fotograf m.m.) | www.lisbethholten.dk
.
